Kołobrzeg som by har 755 års historie, da byen fik byrettigheder allerede i 1255. Samtidigt fik byen byvåbenet, som afbilleder bispehuen, to bispestokke og havbølger.
Det andet byvåben blev indført i 1653, dvs. Efter afslutningen af 30-års krigen, da Kołobrzeg sammen med Pommern kom under Brandenburg herredømme.
Nu er begge de gamle byvåben forenet i en helhed, som er en grafisk beskrivelse af byens historie i en pille.
|
|
Fra oven: et sydekar og tang brugt under saltfremstillingen, bymure og to svaner på bølgerne. |
|
SYDEKAR OG TANG – bosættelser i Kołobrzeg havde tæt forbindelse med opdagelsen af saltkilder eller de såkaldte saline grundvande, som dannede grundlag for byens indtægter og magt. I tider, hvor salt var lige så dyrt som guld var byen som rådede over saltkilder meget betydningsfuld og rig. Sydekar eller saltpande var noget i retning af en gigantisk stegepande, hængt på kroge over bålet. De blev fyldt med saltvand fra saltilder så længe, at vandet fordampede og saltet lå tilbage i bunden. Denne proces kaldes for salt saltsydning. Spændende er, at saltet ikke var hvidt men laksfarvet, det kan man se, hvis man besøger det lokale bymuseum i Kolobrzeg på adressen ul.Gierczak (ved siden af katedralen i bymidten). |
| Bispehuen og de to krydsede bispestokke på vandet ses på byvåbnet lige siden 1255. |
|
|
Den 25. maj 1255 blev Kołobrzeg forsynet med byrettigheder af den pommerske prins af den pommerske slægt Gryfiter, Warcisław d.III og af bispen af Kamien Pomorski Herman von Gleichen. I middelalderen indeholdt byvåbnene ofte skjoldvåben af den magthaver, som forsynede byerne med byrettighederne, derfor er der mange byer i Vestpommern, som indeholder en rød grif i deres byvåben. Den røde grif var de pommerske prinsers slægtstegn og deres slægt havde herredømme over dette område indtil 30 års krigen. Bispesymboler henviser også til, at der i Kolobrzeg i år 1000 blev stiftet et af de første 3 bispedømmer i Polen.
|
